Vil du være med til at skabe trygge og gode hverdage for mennesker med demens?
Plejehjemmet Valdemarsgade i Brønderslev søger to social- og sundhedshjælpere til dagvagt.
Hos os bliver du en del af et specialiseret demensplejehjem, hvor vi hver dag arbejder for at skabe tryghed, livskvalitet og værdighed for vores beboere. Vi søger kolleger, der møder mennesker med omsorg, respekt og forståelse, og som ønsker at gøre en positiv forskel i beboernes hverdag.
Om os
Plejehjemmet Valdemarsgade er et specialiseret tilbud for borgere med demenssygdomme. Vi har 31 faste pladser og udvider løbende med flere særligt skærmede pladser for borgere med komplekse behov.
Vi arbejder ud fra en personcentreret tilgang, hvor beboernes livshistorie, ønsker og behov er omdrejningspunktet for vores indsats. Plejehjemmet er indrettet i mindre enheder, som bidrager til trygge og hjemlige rammer.
Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor faglighed, samarbejde og respekt for den enkelte beboer er grundlæggende værdier.
Dine opgaver
- At yde pleje og omsorg med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer
- At skabe tryghed, struktur og genkendelighed i beboernes hverdag
- At observere og videreformidle ændringer i beboernes tilstand
- At bidrage til et godt samarbejde med kolleger, pårørende og øvrige samarbejdspartnere
- At dokumentere relevante observationer og indsatser
- At medvirke til at skabe et værdigt og meningsfuldt hverdagsliv for beboerne
Vi forventer, at du
- er uddannet social- og sundhedshjælper
- har et roligt og imødekommende væsen – nonverbal kommunikation er vigtig
- har interesse for eller erfaring med demensområdet
- møder beboere, pårørende og kolleger med respekt og anerkendelse og empati
- kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et tværfagligt samarbejde
- er opmærksom på små ændringer i beboernes trivsel og tilstand
- er fortrolig med IT og dokumentation eller har lyst til at lære det
Vi tilbyder
- En arbejdsplads præget af venlighed, hjælpsomhed og et stærkt kollegialt fællesskab
- Et hjemligt miljø, hvor beboernes trivsel og tryghed er i centrum
- Et team med forskellige fagligheder og et stærkt samarbejde
- Mulighed for at være med til at præge udviklingen af de nye særligt skærmede pladser
- Fokus på faglig udvikling og kompetenceudvikling
Praktisk information
- Stillingen er på 37 timer eller efter aftale
- Weekendvagt hver anden weekend
- Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller snarest muligt
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Ansøgningsfrist: 23. august 2026
- Samtaler afholdes løbende, så skynd dig at sende din ansøgning afsted
Kontakt
- Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Plejehjemsleder Lene Weibel Winther på tlf. 99 45 44 67 eller lene.weibel.winther@99454545.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.