SSH eller SSA til Team Hjallerup By-dit næste bedste job
Team Hjallerup By kalder- er du SSH eller SSA og drømmer du om, at dit næste job er verdens bedste- så se med her🌞
Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor faglighed, humor og udvikling går hånd i hånd?
Vi leder efter en SSH eller SSA som har lyst til at være en del af et team, hvor vi passer godt på både borgerne og hinanden.
I Team Hjallerup By tror vi på, at de bedste resultater skabes, når medarbejderne trives, har indflydelse på deres hverdag og føler sig som en vigtig del af fællesskabet. Derfor møder du hos os en arbejdsplads med højt til loftet, plads til grin i en travl hverdag og kolleger, der altid er klar til at hjælpe.
Vi arbejder ud fra helhedsplejens principper og er optagede af at udvikle os sammen. Hos os får du ikke bare et job. Du får mulighed for at præge udviklingen, bringe dine idéer i spil og være med til at forme fremtidens hjemmepleje.
Hvad kan du glæde dig til?
🌱 En arbejdsplads med fokus på udvikling Vi er nysgerrige på nye idéer og arbejder løbende med at udvikle vores faglighed og vores arbejdsgange. Dine input og erfaringer er vigtige for os.
🤝 Et stærkt fællesskab Vi løfter i flok, hjælper hinanden og ved, at ingen lykkes alene. Her er plads til både faglige sparringer og et godt grin hen over kaffekoppen.
🎓 Grundig introduktion og mentorordning Som ny kollega bliver du taget godt imod. Du får et individuelt tilrettelagt oplæringsforløb og tilknyttes en mentor, som følger dig tæt i opstartsperioden.
💡 Medbestemmelse i hverdagen Vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på borgerne. Derfor ønsker vi medarbejdere, der byder ind med idéer, stiller spørgsmål og er med til at udvikle vores praksis.
❤️ En ledelse tæt på hverdagen Vi har korte beslutningsveje og en ledelse, der lytter, støtter og værdsætter dialog.
💪Har du erfaring med DigiRehab og drømmer du om at drible med det, så er der rig mulighed herfor.
Dine opgaver
Du bliver en vigtig del af vores tværfaglige samarbejde, hvor du blandt andet:
- Varetager delegerede sygeplejeopgaver med fokus på kerneopgaven
- Arbejder rehabiliterende og sundhedsfremmende
- Dokumenterer og reflekterer over indsatser i omsorgssystemer
- Skaber gode relationer med borgere og pårørende
- Deltager aktivt i tværfagligt samarbejde
- Bidrager til triagering og faglige drøftelser på morgenmøder
Hvem er du?
Du er uddannet SSH eller SSA og så håber vi, at du:
- Er nysgerrig på faglig udvikling
- Har lyst til at bidrage til fællesskabet
- Møder både borgere og kolleger med respekt og ordentlighed
- Har mod på at tænke nyt og se muligheder frem for begrænsninger
- Trives i samarbejdet med andre faggrupper
- Kan bevare overblikket i en hverdag, hvor ikke to dage er ens
- Bidrager med godt humør og positiv energi
Er du nyuddannet, hører vi også meget gerne fra dig. Vi sørger for, at du får en tryg start og passer godt på dig.
Praktiske oplysninger
Stilling: Dagvagt
Timetal: 37 timer ugentligt eller efter aftale
Weekendvagt: Hver 2. eller 3. weekend, eventuelt i 2-2-4-rul
Tiltrædelse: 1. november 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 18/10- 2026
Samtaler: Afholdes løbende så søg endelig før din kollega.
Vil du være vores nye kollega?
Når vi mødes til samtale, er vi mindst lige så interesserede i dig som menneske, som i dit CV. Vi vil gerne høre om dine tanker om godt kollegaskab, faglig udvikling og hvad der skal til, for at du trives på en arbejdsplads.
Har du spørgsmål eller vil du gerne ud og hilse på og mærke efter i maven, er du meget velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Maja Madsen
📞 30 18 84 67
Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig byde dig velkommen i Team Hjallerup By.
"Hos os er faglighed vigtigt. Men det er fællesskabet, der får os til at blive." 💚