Pædagoger - Børnehuset Petra
To pædagoger søges til Børnehuset Petra i Hjallerup – 37 timer
Vil du være med til at skabe gode børneliv i et integreret børnehus, hvor leg, relationer, nysgerrighed og fællesskaber danner fundamentet for børnenes hverdag fra de første år til skolestart?
Børnehuset Petra søger to pædagoger på 37 timer.
Den ene stilling er fast i børnehaven og den anden stilling er fordelt i hele huset.
Som en del af stillingerne indgår du i samarbejdet med SFO Stjernehuset, hvor vi sammen skaber trygge og sammenhængende overgange for børnene på vej mod skolelivet.
Vi søger pædagoger, der ser hele barnet, tror på betydningen af stærke fællesskaber og har lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af både børnene, kollegerne og huset som helhed.
Hvem er vi?
Børnehuset Petra er en integreret institution i Hjallerup med både vuggestue normeret til 20 børn og børnehave normeret til 55 børn.
Noget af det, der gør Børnehuset Petra særligt, er, at vi har mulighed for at følge børnene gennem en stor del af deres tidlige barndom og skabe sammenhængende overgange fra vuggestue til børnehave og videre mod skolelivet.
Vi ser ikke vuggestue og børnehave som adskilte enheder, men som ét fælles hus med én fælles kerneopgave: At skabe de bedste betingelser for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Vi arbejder ud fra et helhedsorienteret børnesyn, hvor vi er optagede af hele barnet og de fællesskaber, barnet er en del af. Vi tror på, at børn udvikler sig gennem trygge relationer, leg, nysgerrighed, deltagelse og meningsfulde oplevelser sammen med andre.
Vores dagtilbud er kendetegnet ved
At se hele barnet og dets ressourcer.
Nærvær frem for travlhed.
Leg som en grundlæggende værdi i børns liv.
Stærke fællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til.
En hverdag med plads til nysgerrighed, fantasi og fordybelse.
Et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde.
Vi bruger vores store og attraktive legeplads, naturen omkring os og nærmiljøet aktivt i vores pædagogiske praksis og tror på, at mange af de bedste lærings- og udviklingsmuligheder opstår, når børn får lov til at undersøge verden med hele kroppen og alle sanser.
Vi griner sammen, hjælper hinanden også på de dage, hvor flyverdragten er blevet væk, et barn ikke vil have gummistøvler på, eller en plan må ændres, fordi børnenes spor viser en mere spændende vej.
Stillingerne
Du bliver en del af et engageret personalehold, hvor vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og udvikler os sammen.
Vi arbejder ud fra et fælles børnesyn og et stærkt fokus på børns deltagelsesmuligheder, trivsel og udvikling.
Vi forventer ikke, at du kan alt fra første dag.
Til gengæld håber vi, at du er nysgerrig, reflekterende og har lyst til at bidrage til fællesskabet.
Din person er kendetegnet ved at
Du tager medansvar for børns trivsel gennem en positiv og konstruktiv tilgang.
Du er bevidst om, at børn låner vores nervesystem.
Du ved, at måden vi taler om børn, forældre og kolleger på, er med til at skabe vores kultur.
Du arbejder både selvstændigt og som en del af et team.
Du tager ansvar for dine opgaver og handlinger.
Du møder mennesker med respekt, nysgerrighed og ordentlighed.
Du har lyst til at bringe idéer og faglige perspektiver i spil.
Du kan grine af dig selv uden at gå på kompromis med fagligheden.
Dine opgaver vil blandt andet være at
Skabe lærings- og legemiljøer for alle børn uanset livsvilkår og behov.
Justere og tilpasse læringsmiljøet med afsæt i den aktuelle børnegruppe.
Arbejde systematisk med børnesynet, trivselsopsporing, ICDP, KVALid og andre faglige redskaber.
Skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
Bidrage til stærke og tillidsfulde relationer med forældre.
Omsætte faglige refleksioner til handling i hverdagen.
Bidrage til samarbejdet med SFO Stjernehuset omkring overgangen til skole.
Medvirke til udviklingen af hele Børnehuset Petra.
Den ledelse du vil møde er kendetegnet ved
Du vil møde en ledelse, der er optaget af mennesker før systemer og af dialog før antagelser.
Vi tror på tillid, åbenhed og fælles ansvar, og vi ønsker at skabe rammer, hvor både børn og voksne kan trives og udvikle sig.
Vi er tæt på hverdagen, en del af praksis og ser det som en fælles opgave at udvikle kvaliteten i huset.
Derfor bliver du mødt som en fagperson, hvis perspektiver, idéer og erfaringer er vigtige.
Når noget lykkes, fejrer vi det sammen. Når noget er svært, hjælper vi hinanden med at finde vejen videre med godt humør.
Den opkvalificering du vil møde er kendetegnet ved
Vi investerer i faglig udvikling, fordi kvaliteten i børnenes hverdag starter hos de voksne.
Du vil blandt andet blive tilbudt:
Førstehjælp eller recertificering.
Introduktion til og arbejde med KVALid.
Løbende faglig sparring.
Kompetenceudvikling med afsæt i praksis.
Onboarding
Vi ved, at de første måneder betyder noget.
Derfor får du:
En kollega til sparring.
Løbende opfølgning med ledelsen.
En ordentlig introduktion til jobbet, kulturen, værdierne og arbejdsformerne med mulighed for at stille spørgsmål.
Vi lover ikke, at du lærer alle børnenes navne den første uge. Men vi hjælper dig godt på vej.
Arbejdsmiljøet
Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, spiller hinanden gode og løfter i flok.
Vi arbejder bevidst med trivsel, psykologisk tryghed, faglig sparring og et sundt arbejdsmiljø.
Vi ved nemlig, at glade voksne har lettere ved at skabe glade børn.
Forældresamarbejdet
Forældresamarbejdet er ikke noget, vi laver ved siden af det pædagogiske arbejde.
Det er en del af kerneopgaven.
Vi tror på, at børn lykkes bedst, når dagtilbud og hjem arbejder sammen. Derfor lægger vi vægt på åben dialog, tillid og fælles ansvar.
Fra service til samarbejde
Vi tror ikke på, at pædagogik er en serviceydelse.
Vi tror på samarbejde.
Derfor arbejder vi målrettet på at skabe en kultur, hvor forældre og dagtilbud er aktive medspillere i barnets trivsel, udvikling og læring.
Ring gerne inden du ansøger
Vi vil meget gerne fortælle mere om stillingerne og om hverdagen i Børnehuset Petra.
Derfor opfordrer vi dig til at kontakte:
Dagtilbudsleder Christina Bertelsen på tlf.: 22613116 for en uforpligtende snak om stillingerne, huset og vores pædagogiske praksis.
Personalerepresentant Pia på tlf.: 96454996
Der vil også være mulighed for at komme på besøg og opleve stemningen i huset, inden du sender din ansøgning.
Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:
Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.
Nyttige links:
KVAlid: Kvalitet i dagtilbud [KVALid]
Børnesyn: Du kan læse Brønderslev Kommunes Børnesyn her
Strategi for dagtilbud
Dagtilbud for alle børn (Video)
Dagtilbud for alle børn (Tekst) lig for god trivsel, ved at være positiv og konstruktiv.