3 udskolingslærere til faste stillinger på Midtbyskolen
Midtbyskolen, afdeling Skolegade, søger tre engagerede og fagligt stærke lærere, der vil være med til at skabe inspirerende læringsmiljøer og stærke fællesskaber i udskolingen. Vi arbejder målrettet med samarbejde, faglig udvikling og relationel pædagogik, og vi glæder os til at byde tre nye kollegaer velkommen på Midtbyskolen.
Hvem søger vi?
Vi søger tre nye kollegaer, der både kan bidrage med faglig tyngde og personlig energi, og som trives i et miljø, hvor humor, nysgerrighed og gensidig støtte er en naturlig del af hverdagen. På Midtbyskolen arbejder vi i årgangsteam, der arbejder tæt sammen om at skabe trygge rammer, tydelige strukturer og motiverende læringsforløb for vores elever.
Vi har tre ledige stillinger, som vi ønsker besat snarest muligt, - senest 1. oktober.
Du bedes i ansøgningen skrive, hvilken stilling du søger.
1) Dansk- og engelsklærer
- du har linjefag i både dansk og engelsk
- du kan se dig selv have en del af din undervisning i vores nyoprettede Juniormesterlære-klasser
- vi er derudover interesserede i at høre, hvad du ellers har med af linjefag eller -kompetencer
- vi drømmer om kunne få dækket et eller flere af fagene HDS, tysk og geografi
2) Fysik/kemi- og matematiklærer
- du har linjefag i matematik og fysisk/kemi
- du kan se dig selv have en del af din undervisning i vores nyoprettede Juniormesterlære-klasser
- vi er derudover interesserede i at høre, hvad du ellers har med af linjefag eller -kompetencer
- vi drømmer om kunne få dækket et eller flere af fagene biologi, geografi og tysk
3) Tysk- og dansklærer
- du har linjefag i både dansk og tysk
- vi er der ud over interesserede i at høre, hvad du ellers har med af linjefag eller -kompetencer
Din kommende arbejdsplads
Midtbyskolen består af to matrikler i Brønderslev by. På Skolegades Skole har vi elever fra 6.–9. årgang, og fra næste skoleår bliver både tre juniormesterlæreklasser og en mindre del af skolens specialtilbud en del af matriklen. I dette skoleår har vi ca. 340 elever på stedet.
Vi er en del af skoledistrikt Brønderslev Vest, som rummer i alt seks undervisningssteder.
Som arbejdsplads arbejder vi målrettet med samarbejde, fællesskab og en kultur præget af tillid og respekt. Vi stræber efter et inkluderende miljø, hvor trivsel, engagement og professionalisme går hånd i hånd, og hvor alle bidrager aktivt til at skabe værdi; både for hinanden og for organisationen.
Stillingerne er faste stillinger på fuld tid.
For yderligere oplysninger eller besøg på skolen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Trine Fransson efter 3. august på tlf. 20566418 eller mail: trfr@99454545.dk
Ansøgningsfrist til stillingerne er torsdag den 13. august 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 18. august fra kl. 13.00.
Ligeledes kan det oplyses, at der indhentes børneattest. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse, uddannelsesbevis og tidligere beskæftigelse samt evt. udtalelser fra tidligere relevante arbejdspladser skal sendes gennem Emply.