Er du vores nye teamplayer på Brandur Allé 5? Vi har plads til dig, der vil mere end bare gå på arbejde!
Kan du skabe relationer, se muligheder, se bag om borgerens adfærd og omsætte faglighed til handling? Trives du i en hverdag, hvor ingen dage er helt ens, og hvor det kræver både nærvær, faglig nysgerrighed og handlekraft at lykkes?
På Brandur Allé 5 søger vi en ny kollega til en fast stilling på 37 timer om ugen.
Vi leder efter dig, der har lyst til at blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at skabe trivsel, egenmestring, udvikling og meningsfulde liv sammen med borgerne.
Vi leder ikke efter én, der har alle svarene. Vi leder efter én, der tør stille spørgsmål, bringe sin faglighed i spil, tage ansvar og være med til at udvikle vores fælles praksis.
Hos os er indsatsen og kerneopgaven altid i centrum – det er vores fælles opgave at sikre, at borgerne får mulighed for at være aktører i deres eget liv.
Hvem er vi – og hvem arbejder vi med?
Brandur Allé 5 er et døgndækket botilbud i Brønderslev for voksne borgere over 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
Borgergruppen er sammensat og har forskellige individuelle behov for støtte. Det kan blandt andet være borgere med udviklingshæmning, Downs syndrom, syns- og hørenedsættelser, begyndende demens og andre funktionsnedsættelser.
Det betyder, at du møder en hverdag, hvor den pædagogiske indsats skal tilpasses det enkelte menneske. Nogle opgaver kræver tålmodighed og vedholdenhed, andre kræver initiativ, kreativitet og evnen til at tænke i nye løsninger.
Borgerne har tilknytning til eksterne dagtilbud, og en stor del af vores arbejde foregår derfor i dag, eftermiddags- og aftentimerne. Her er der tid og mulighed for at arbejde med relationer, hverdagsliv, egenomsorg, aktiviteter og de små og store udviklingstrin.
Hvad bliver din opgave?
Din vigtigste opgave bliver at understøtte borgerne i at leve et så selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv som muligt – med udgangspunkt i deres ønsker, håb og drømme.
Det kræver, at du kan kombinere en anerkendende tilgang med en tydelig faglig retning.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Vi forventer, at du kan se bag om adfærden, være nysgerrig på det enkelte menneskes perspektiv og justere din tilgang, når noget ikke virker.
Vi skal ikke bare gøre tingene, fordi vi plejer. Vi skal være nysgerrige på, om det, vi gør, rent faktisk skaber værdi for borgeren.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet pædagog, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent.
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag, men vi forventer, at du har lyst til at lære, udvikle dig og tage ansvar for den fælles opgave.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
Kendskab til KRAP, ASK og/eller en autismevenlig tilgang er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde anerkendende, ressourcefokuseret og udviklingsorienteret.
Hvad kan du forvente af os?
Vi ønsker at være en arbejdsplads, hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Hos os får du:
Vi tror på, at den gode arbejdsplads skabes i fællesskab. Det kræver, at vi hver især tager ansvar for både borgerne, opgaverne og hinanden.
Arbejdstid og ansættelse
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med mulighed for dialog om et andet timetal.
Du vil indgå i en rulleplan med skiftende dag- og aftenvagter i tidsrummet kl. 7.00-23.00 samt fast weekendvagt hver anden uge.
Tiltrædelse efter aftale.
Inden du søger
Vi forventer, at du som ansøger har gjort dig umage med at orientere dig om vores tilbud, herunder målgruppe, organisering og faglige rammer.
Vi opfordrer dig derfor til at læse om Brandur Allé 5 på Tilbudsportalen og Brønderslev Kommunes hjemmeside, så du har et indblik i det tilbud og den opgave, du søger ind i.
Har du spørgsmål eller forhold, du ønsker uddybet, som du ikke kan finde svar på, forventer vi, at du kontakter nærmeste leder inden en eventuel jobsamtale.
Du er derfor velkommen til at kontakte afdelingsleder Christian Østerby på telefon eller SMS: 30129372.
Kan du se dig selv hos os?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!
Send os din ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, din motivation, din faglighed og ikke mindst, hvad du kan bidrage med på Brandur Allé 5.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og der vil være tiltrædelse efter aftale.
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig!
Om Brønderslev Kommune og Handicapområdet
I Brønderslev Kommune arbejder vi med udgangspunkt i visionen I samspil med borgerne og værdierne modig, nysgerrig og fællesskabende.
På Handicap- og Psykiatriområdet arbejder vi ud fra en fælles Masterplan med visionen om, at borgeren skal være aktør i eget liv.
Det betyder, at vi møder borgerne med udgangspunkt i deres individuelle udviklingstrin og arbejder inkluderende i ligeværdige, trygge og tillidsfulde relationer.
Vi forventer, at vores medarbejdere tager ansvar for kerneopgaven, har faglig stolthed, bidrager konstruktivt til samarbejdet og ser sig selv som en del af et større fællesskab.
Du kan læse mere om vores forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommunes forventningsmodel.
Læs mere om Brønderslev Kommune og Handicapområdet på www.bronderslev.dk.
Det er en betingelse for ansættelse, at der indhentes en offentlig straffeattest, som skal godkendes.