Socialpsykiatrien i Brønderslev Kommune søger én medarbejder til det socialpædagogiske støtteteam.

Socialpædagogisk Støtteteam (Bostøtten) i Brønderslev Kommune søger en støttemedarbejder til et årsvikariat37-timer ugentligt. Med start d.01.06.26 eller hurtigst muligt

Socialpædagogisk Støtteteam er en afdeling i Socialpsykiatrien, der yder rehabiliterende støtte til hjemmeboende voksne borgere efter Servicelovens §85, §82 a og b samt mentorstøtte efter LAB-loven. 

Borgergruppen er mangfoldig og omfatter borgere med psykiatriske problemstillinger, fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser samt borgere med rusmiddelrelaterede udfordringer. Der kan også være tale om borgere med særlige sociale problemstillinger, erhvervet hjerneskade samt borgere med udviklingsforstyrrelser inden for områder som f.eks. ASF og ADHD.

Støtten udmøntes som støtte i borgers eget hjem, telefonisk støtte, onlinestøtte eller støtte på vores kontorer.

Du bliver en del af et tværfagligt selvstyrende team fortrinsvis med base i Brønderslev 

Vi arbejder BUM styret. Det betyder, at vi arbejder rehabiliterende og habiliterende med et skarpt recovery- og progressionsperspektiv ud fra de visiterede indsatser.  

Vi har fokus på at støtte den enkelte borger i at øge sin mestring, selvstændighed samt at blive inkluderet mest muligt i civilsamfundet og meningsfulde fællesskaber.

Vi tilbyder en arbejdsplads:

  • der undergår en stor udvikling
  • hvor der er et stort flow i borgeropgaver
  • hvor du som medarbejder oplever indflydelse, indenfor de rammer der er tilrettelagt, i forhold til planlægning af - og udførelse af opgaverne i arbejdet.
  • med fokus på faglig udvikling og kvalitet i opgaveløsningen
  • med fast ekstern supervision
  • med en tværfaglig sammensat personalegruppe, der arbejder i selvstyrende team. 

Vi forventer at du:

  • er uddannet pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut eller social & sundhedsassistent 
  • kan arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt, refleksivt og teambaseret
  • er god til at etablere professionelle relationer med borgere, samarbejdspartnere og kollegaer
  • kan arbejde recovery-orienteret
  • Har erfaring med at dokumentere i Nexus og kan arbejde efter VUM 2,0.

 

De fleste arbejdstider ligger på hverdage mellem kl. 07.00 og 22.00. Dette kan variere i forhold til hvor mange - og hvornår borgeropgaverne skal løses. 

Det forventes at du har egen bil til rådighed og et gyldigt kørekort. 

Løn efter gældende overenskomst med den respektive forhandlingsberettede organisation.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved telefonisk henvendelse til assisterende leder Anna Grandjean Gleerup på følgende tidspunkt: torsdag d.16.04.2026 mellem 08.00 – 10.00 på telefonnummer: 25236749

 

Ansøgningsfrist: d.20.04.2026 kl. 08.00.

Ansættelsessamtalerne finder sted d.23.04.2026 på Dronninglund Rådhus.

Afdelingsleder, assisterende leder, medarbejdere, tillidsrepræsentant vil deltage i samtalerne.

Dokumentation for uddannelse, relevant efteruddannelse samt relevante udtalelser bedes vedhæftet ansøgningen.

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsessamtale forventes afholdt: 23-04-26
Ugentlig arbejdstid: 37
Startdato forventes: 01-06-26
BRØNDERSLEV KOMMUNE
Ny Rådhusplads 1 - 9700 Brønderslev
Raadhus@99454545.dk
Læs tilgængelighedserklæringen her
a>