Pædagog

Dronninglund SFO søger en pædagog til fast stilling på 30 timer.

Har du lyst til at være med til at gentænke og udvikle fritidspædagogikken i en SFO med høje ambitioner for børns trivsel, fællesskab og læring?
Så er det måske dig, vi søger til Dronninglund Skoles SFO Pyramiden.

Vi søger en pædagog til en fast stilling på 30 timer om ugen, hvor du bliver en del af en stor og engageret SFO med ca. 230 børn.

Om stillingen

Som pædagog i Pyramiden får du en central rolle i at skabe meningsfulde og inspirerende eftermiddage for børnene. Vores mål er, at alle børn oplever, at de gør en forskel i fællesskabet, og at deres tid i SFO er både tryg, udviklende og sjov.

Vi er i gang med en spændende udviklingsproces, hvor vi bl.a. har:

  • arbejdet med nye læringsmiljøer
  • årgangsopdelt børnene
  • igangsat flere nye pædagogiske tiltag

Derfor søger vi nu en relations stærk pædagog, som har lyst til at være med til at videreudvikle vores praksis på 2. og 3. årgang.

Med kortere skoledage for de yngste børn har SFO’en fået en endnu større rolle i børnenes hverdag. Det giver os en unik mulighed for at arbejde mere målrettet og skabe stærke rammer for trivsel, deltagelse og udvikling.

Som en del af stillingen vil du også indgå i arbejdet med vores førskolegruppe, hvor kommende skolebørn starter i SFO fra 1. april. Her får du sammen med dine kolleger ansvar for at skabe en tryg og god overgang til skolelivet.

Vi søger en pædagog, der

  • møder børn med nærvær, varme og tydelighed
  • er stærk i relations arbejde – både med børn, forældre og kolleger
  • tænker kreativt og har lyst til at afprøve nye idéer i praksis
  • kan skabe læringsrige miljøer gennem leg, aktivitet og fællesskab
  • ser muligheder i børns forskellighed og kan tilpasse sin pædagogik herefter
  • bidrager aktivt til faglige refleksioner og udvikling af praksis

Om os

I Pyramiden bliver du en del af et engageret og fagligt nysgerrigt personale, der arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for børnene.

Vi lægger vægt på:

  • et stærkt kollegialt fællesskab med plads til sparring og idéudveksling
  • en kultur præget af tillid, anerkendelse og fælles ansvar
  • løbende udvikling af vores pædagogiske praksis
  • en ledelse, der bakker op og understøtter udvikling

Hos os er det vigtigt, at alle bidrager – og at vi sammen lykkes med at skabe en hverdag, hvor både børn og voksne trives.

Hvad du kan forvente af ledelsen
Som medarbejder i Pyramiden kan du forvente en nærværende og tydelig ledelse, der har fokus på udvikling og kvalitet i praksis i de rammer vi har. Der prioriteres sparring, tillid og fælles retning, og vi arbejder for at skabe rammer, hvor du både bliver udfordret og støttet i dit arbejde. Hos os bliver dine idéer taget alvorligt, og du får reel mulighed for at bidrage til udviklingen af vores pædagogik.

Har du lyst til at være med til at præge udviklingen i vores SFO og give børnene oplevelser, de husker? Så send os din ansøgning – vi glæder os til at møde dig!

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Ann-Kirstine Helwig Pedersen på pede@99454545.dk eller tlf. 25563744.
 
Ligeledes kan det oplyses, at der indhentes børneattestAnsættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist til stillingen er torsdag d. 24.09.2026
  
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 28.09.2026 fra kl. 13.00

Tiltrædelse 01.10.2026 eller snarest derefter.

Ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse samt evt. udtalelser fra tidligere relevante arbejdspladser skal sendes via nedenstående ansøgningsknap.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsessamtale forventes afholdt: 28.09.2026
Ugentlig arbejdstid: 30
Startdato forventes: 01.10.2026
BRØNDERSLEV KOMMUNE
Ny Rådhusplads 1 - 9700 Brønderslev
Raadhus@99454545.dk
Læs tilgængelighedserklæringen her
a>