Pædagog

Vi mangler dig, der er uddannet pædagog!

Vi søger en fast pædagog til en af vores levegrupper - Nord 4, på vores botilbud Nordstjernen beliggende centralt i Brønderslev by. Stillingen ønskes besat d.15/5 eller snarest derefter.

Ledelsen går luciaoptog | Brønderslev LigeHer.nu

Vi leder efter dig, der har følgende ønsker for dit kommende arbejde:

  • At arbejde i et fagligt miljø, hvor vi stiller krav til hinanden om faglighed, samarbejdsevne, fleksibilitet og selvstændighed
  • At arbejde i et samarbejde med høj grad af arbejdsglæde, høj psykologisk tryghed og faglige dygtige kolleger.
  • At arbejde i et spændende og aktivt miljø, hvor nysgerrighed, fællesskab og mod er bærende værdier i samspillet med borgerne, kolleger og øvrige samarbejdspartnere.
  • Et samarbejde med stabile, engagerende og erfarne kollegaer med masser af mulighed for god sparring
  • At arbejde i et udviklende arbejdsmiljø, hvor personlig og faglig udvikling er højt prioriteret 
  • Løbende faglig supervision og fagrelevant undervisning.
  • At arbejde anerkendende, udviklingsorienteret og ud fra borgernes drømme, ønsker og behov.
  • At arbejde i en organisation, hvor der er fokus på det gode fællesskabende udviklende arbejdsmiljø.

 

Arbejdstider:

Stillingen er på 30 timer hvor arbejdstidstilrettelæggelsen vil være primært aftenvagter og fast arbejde i weekender i de lige uger. Der er mulighed for at indgå i dialog omkring ønske om andet timeantal hvis ønsket.

Samtaler vil blive afviklet løbende.

 

Målgruppen/borgerne:

Målgruppen er borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Det er borgere over 18 år med svær udviklingshæmning og massive funktionsnedsættelser. Borgerne kan have udfordringer som spasticitet, epilepsi, diabetes, syns- høre- og føleforstyrrelser, hjerneskade mm. Tilbuddet retter sig mod borgere med et meget omfattende og/eller vidtgående støttebehov døgnet rundt.  

Der er bosat 30 borgere på Nordstjernen fordelt i 5 levegrupper, Nord 1-5. Den ledige stilling er i Nord 4 på Nordstjernen.

 

Om Nord 4:

I Nord 4 bor der 6 yngre voksne borgere som har vidt forskellige støttebehov. Borgerne er på de tidligste kognitive udviklingstrin. En enkelt af borgerne er kørestolsbruger. Der forefindes mange forskelligartede arbejdsopgaver i samarbejdet med den enkelte borger. Her kan f.eks. nævnes personlig pleje, madlavning, sang og musik, deltagelse ved svømning, skovture, koloni, busture m.m. Borgerne har f.eks. behov for støtte til at komme op om morgenen, bad, mad, medicin, gennemførsel af aktiviteter i løbet af dagen, aftensmad, afslutning på dagen m.m.

Medarbejdergruppen har fokus på at møde den enkelte borger ud fra den anerkendende og ressourcefokuseret tilgang ud fra et neuropædagogisk perspektiv. Desuden arbejder medarbejdergruppen blandt andet ud fra et fagligt fokus på LA2 som metode i samspillet med borgerne.

Når man er på arbejde i Nord 4, er man om aftenen og i weekenden sammen med 2 kolleger. En medarbejder er sammen med én af borgerne og de resterende to kolleger hjælper hinanden om opgaverne med de resterende 5 borgere. Det er en aktiv borgergruppe, hvor man som medarbejder har mange bolde i luften. Medarbejderne i Nord 4 fortæller, at de har en spændende hverdag i samspillet med borgerne og at der er forskel på hverdag og weekend i samspillet med borgerne. Medarbejdergruppen arbejder udviklende med fælles aktiviteter og samspil mellem borgerne i gruppen.

Du vil blive en del af en sammentømret personalegruppe hvor der både er høj grad af faglighed. Personalegruppen vægter faglig sparring og humor højt.

 

Vores kerneopgave er beskrevet som følgende:

"I Handicapområdet samarbejder vi med borgeren om at skabe et trygt, hjemligt og
udviklende miljø. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes behov, ønsker og drømme, så borgeren støttes i at være aktør i eget liv."
Dette er altid vores fælles fokus og essensen i vores arbejde og samarbejde.

 

Nordstjernen

 

Du kan se lidt om arbejdet på Nordstjernen på denne video i nedenstående link:

https://www.facebook.com/watch/?v=1165776187331669

Du kan læse mere om de enkelte tilbud her: 
Handicap (bronderslev.dk)

 

 

 

Har du spørgsmål om stillingen i Nord 4, kan du henvende dig på telefon eller sms: 

Anne Danstrup 4045 5867 
 

Det er en betingelse for ansættelse, at der indhentes en offentlig straffeattest, som skal godkendes.

I Brønderslev kommune arbejder vi alle ud fra værdierne: Modig, nysgerrig og fællesskabende.
Vi arbejder derfor ud fra et fællesskabende udgangspunkt, hvor vi i samspillet med borgerne, kolleger, ledergruppen samt øvrige samarbejdspartnere er modige og nysgerrige på at arbejde udviklingsorienterede. 

Der er på Handicap- og psykiatriområdet i Brønderslev Kommune udarbejdet en Masterplan. Visionen i Masterplanen er, at borgeren skal være aktør i eget liv.
Medarbejderens opgave bliver ud fra borgerens udviklingstrin at arbejde inkluderende i en ligeværdig, tryg og tillidsfuld relation.

I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. 
 
Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er:  

  • At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
  • At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
  • At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv 
  • At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune

Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Anne Christina Sander Danstrup Afdelingsleder
Ansættelsessamtale forventes afholdt: Løbende
Ugentlig arbejdstid: 30
Startdato forventes: Snarest muligt
BRØNDERSLEV KOMMUNE
Ny Rådhusplads 1 - 9700 Brønderslev
emply@99454545.dk
Tlf.: 9945 5520
Læs tilgængelighedserklæringen her
a>