Brænder du for kort, data og digitale løsninger? Motiveres du af at omsætte geodata til analyser og visualiseringer, som skaber værdi i praksis? Så har du nu mulighed for at blive en del af GIS-teamet i Brønderslev Kommune.
GIS spiller en stadig vigtigere rolle i den kommunale opgaveløsning. Data og kort anvendes hver dag til alt fra byudvikling, klimaindsatser og naturprojekter til drift af veje, grønne områder og tekniske anlæg. Vi arbejder derfor målrettet med at udvikle vores GIS-løsninger, så de understøtter gode beslutninger, effektive arbejdsgange og en høj service over for både borgere og kollegaer.
Vi søger en ny kollega, der har lyst til at være med til at udvikle og drive kommunens GIS-platforme. Du bliver en del af et lille, specialiseret team, hvor du får stor indflydelse på både opgaver og løsninger. Samtidig får du mulighed for at arbejde tæt sammen med kollegaer på tværs af hele organisationen og være med til at sætte dit præg på den digitale udvikling.
Vores primære GIS-platform er det webbaserede KortInfo, som anvendes bredt i organisationen. Her bliver du en central del af arbejdet med at udvikle og vedligeholde løsninger, der gør data mere tilgængelige og anvendelige for kommunens medarbejdere.
Vi arbejder blandt andet med QGIS, MS SQL, FME, Python og geografiske analyser. Samtidig fungerer GIS-teamet som sparringspartner for en lang række fagområder, hvor geodata og digitale arbejdsgange spiller en vigtig rolle.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Du har interesse for GIS, geodata og digitale løsninger. Om du kommer med mange års erfaring eller er relativt nyuddannet, er mindre vigtigt. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, har lyst til at lære nyt og motiveres af at finde gode løsninger.
Vi forestiller os, at du:
Hos os får du mere end blot et GIS-job.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, tillid og samarbejde går hånd i hånd. Vi giver plads til både ansvar og udvikling, og der er kort vej fra idé til handling. Du får mulighed for at arbejde med mange forskellige fagområder og opleve, hvordan dine løsninger skaber værdi i praksis.
Vi tilbyder blandt andet:
GIS-teamet består af to medarbejdere og er organisatorisk placeret i Plan og Byg under Klima, Teknik og Kultur. Teamet samarbejder tæt med hele den kommunale organisation og spiller en vigtig rolle i arbejdet med data, digitalisering og geografiske analyser.
Vi arbejder i et miljø med høj faglighed, stor frihed under ansvar og fokus på at levere løsninger af høj kvalitet. Samtidig prioriterer vi et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til sparring, udvikling og et godt grin i hverdagen.
Ansøgning
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Arbejdssted er på Rådhuset i Dronninglund, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund.
Ansøgningsfrist: 13. september kl. 23:59
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 18. september 2026
Tiltrædelse: Hurtigst muligt, dog senest den 1. oktober 2026
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte
Jakob Hassingboe, GIS koordinator på tlf.: 99454608 eller mail: jakob.hassingboe@99454545.dk eller Rikke Bæhrenz Gundersen, Afdelingsleder Plan og Byg, på tlf.: 99454850 eller mail: ribgu@99454545.dk
Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende: