Fysioterapeut søges til fast stilling på træningsområdet i Brønderslev Kommune – bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab
Har du lyst til at gøre en reel forskel for borgere i deres hverdag – og trives du i et miljø, hvor faglighed, samarbejde, tværfaglighed og udvikling går hånd i hånd?
Så er det måske dig, vi søger til en fast stilling i Afdelingen for Forebyggelse, Rehabilitering og Træning i Brønderslev Kommune.
Om stillingen
Da en af vores dygtige fysioterapeuter har søgt nye udfordringer, søger vi en engageret fysioterapeut til 37 timer om ugen med opstart senest den 1. november 2026.
Du får en central rolle på træningsområdet, hvor du primært arbejder med:
- Rehabilitering i Helhedsplejen efter Ældrelovens §10 i tæt samarbejde med afdelingens ergoterapeuter
- Genoptræning efter Sundhedslovens §140 – både inden for medicinske og ortopædkirurgiske forløb
- Vederlagsfri fysioterapi
Arbejdet foregår både i borgerens eget hjem samt på individuelle og holdforløb i kommunens sundhedscentre – primært i Brønderslev.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte
- Genoptræning, træning og rehabilitering af visiterede borgere
- Målafklaring for forløbet i dialog med den enkelte borger og evt. dennes pårørende samt tilrettelæggelse af den enkelte borgers forløb
- Deltagelse i tværfagligt samarbejde og koordinering af borgerforløb både internt i afdelingen og eksternt i kommunen, herunder deltagelse på Borgerkonferencer i Helhedsplejen
- Tæt samarbejde med visitationen og Helhedsplejen om visiterede borgere
- Motivationsarbejde med sigte på at udsluse borgere til varige motionstilbud efter endt genoptræning
- Tilrettelæggelse af eget arbejde med fokus på optimal kvalitativ og kvantitativ udnyttelse af ressourcer i eget og kollegers arbejde
Vi søger dig, der
- Er uddannet fysioterapeut – gerne med erfaring fra kommunalt arbejde
- Trives med en bred kontaktflade og mange faglige samarbejdsrelationer
- Har gode samarbejdsevner, hvor dialog og lydhørhed præger relationen
- Arbejder selvstændigt, struktureret og fleksibelt
- Kan dokumentere fagligt og præcist i den skriftlige dokumentation
- Bidrager positivt til både borgernes forløb og kollegernes trivsel
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en afdeling med højt fagligt niveau og en kultur præget af udvikling, sparring og sammenhold. Vi tilbyder blandt andet:
- En afdeling, hvor der er stort fokus på udvikling med 2 faglige koordinatorer som tovholdere
- Et selvtilrettelæggende arbejdsliv, hvor du styrer din egen kalender efter fordeling af visiterede borgere indenfor rammerne
- Fokus på udslusning til varig motion og helhedsorienterede forløb
- En afdeling med +40 dygtige kolleger bestående af fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker, diætister, kostvejleder og administrativt personale, der alle arbejder i mindre teams
- Mono- og tværfaglige teammøder, afdelings- og udviklingsmøder samt sociale arrangementer
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og du ansættes som selvtilrettelæggende med varierende arbejdstid.
Det er en forudsætning, at du har kørekort og kan benytte egen bil i arbejdet.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vigtige datoer
- Ansøgningsfrist: 20. september 2026
- Forventet dato for samtaler: 24. september 2026
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Pia Marie Wolff Sloth på tlf. 99 45 45 83 / 20 40 68 90.