Ergoterapeut til Neuro-teamet i Brønderslev Kommune

Har du solid erfaring inden for det neurologiske område – og brænder du for at gøre en forskel for borgere indenfor dette område? Så er du måske vores nye kollega i Afdelingen for Forebyggelse, Rehabilitering og Træning i Brønderslev Kommune.

Vi søger en engageret og fagligt stærk ergoterapeut til en fast stilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. november 2025.

Om jobbet

Som en del af vores neuro-team bliver du kollega til to fysioterapeuter, en ergoterapeut og to hjerneskadekoordinatorer. Sammen varetager vi genoptræning efter SUL §140 samt træning og rehabilitering efter SEL/Ældreloven for borgere med neurologiske udfordringer – herunder også borgere med hjernerystelse. Der er tilknyttet neuropsykolog, som tilbyder løbende supervision på borgersager. 

Derudover vil du varetage opgaver relateret til håndskader, dysfagi, APV-vurderinger og aktivitetsanalyser fra jobcenter og visitation.

Arbejdet foregår både i borgerens hjem og i kommunens sundhedscentre i Brønderslev og Dronninglund, med primært mødested i Dronninglund.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Rehabilitering, træning og genoptræning af borgere visiteret efter ovenstående områder
  • Målafklaring og planlægning af forløb i tæt dialog med borger og evt. pårørende
  • Tværfagligt samarbejde og koordinering internt og eksternt
  • Motivationsarbejde med fokus på at udsluse borgere til varige motions- og samværstilbud efter endt forløb
  • Planlægning af eget arbejde med fokus på effektiv ressourceudnyttelse

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet ergoterapeut og har erfaring med ovenstående områder
  • Er fagligt engageret og motiveret for at arbejde med borgernes egenmestring
  • Er struktureret, selvstændig og initiativrig
  • Har gode samarbejdsevner og trives i tværfaglige fællesskaber
  • Bidrager til et positivt og udviklende arbejdsmiljø

Vi tilbyder:

  • Høj grad af selvstændighed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dit arbejde
  • Et stærkt fagligt miljø med 43 engagerede kolleger fordelt på mindre teams
  • Fokus på udslusning til varig motion og aktivitet
  • Faglige og sociale fællesskaber gennem teammøder og arrangementer

Praktisk

  • Kørekort til personbil samt adgang til egen bil er en forudsætning
  • Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst

Ansøgning

  • Ansøgningsfrist: 22. september 2025 kl. 12.00
  • Samtaler forventes afholdt: 24.september 2025

Vil du vide mere?
Kontakt gerne afdelingsleder Pia Marie Wolff Sloth på tlf. 99 45 45 83 / 20 40 68 90.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsessamtale forventes afholdt: Onsdag d. 24. september 2025
Ugentlig arbejdstid: 37 timer
Startdato forventes: 1. november 2025
Besøg vores hjemmeside: www.brønderslev.dk
BRØNDERSLEV KOMMUNE
Ny Rådhusplads 1 - 9700 Brønderslev
Raadhus@99454545.dk
Læs tilgængelighedserklæringen her
a>