SSA søges til aftenvagter ved Helhedsplejen i Hjallerup

 Vil du være med til at udvikle Helhedsplejen og er du klar til at blive en del af et fællesskab, hvor faglighed, humor og hjerte går hånd i hånd?


Vi står midt i en spændende udviklingsproces, hvor vi samler Hjemmeplejen og Sygeplejen til Helhedsplejen med faste teams. Det betyder mere sammenhæng, bedre samarbejde og større faglighed – og vi har brug for dig!

Hos Helhedsplejen Øst arbejder vi målrettet på at skabe de bedste arbejdsvilkår – og vi leder nu efter en social- og sundhedsassistent, der vil være med på rejsen.

Dine opgaver

Du får en hverdag med mening og variation, hvor du bl.a. skal:

  • Varetage delegerede sygeplejeopgaver med fokus på kerneopgaven
  • Arbejde rehabiliterende og sundhedsfremmende
  • Dokumentere og reflektere i omsorgssystemer
  • Skabe relationer og samarbejde tæt med borgerne
  • Bidrage til et stærkt tværfagligt samarbejde

Vi forventer at du; 

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Bidrager med positivitet og arbejdsglæde, og medvirker til, at vi har en arbejdsplads med høj trivsel, hvor vi udvikler os i fællesskab
  • Motiveres af en rehabiliterende tilgang til Helhedsplejen, hvor din omsorg bl.a. består af at støtte borgerne i at kunne varetage deres sundhedsproblem selv vha. pårørende eller velfærdsteknologi
  • Kan arbejde målrettet og struktureret samt bevare overblikket i en uforudsigelig hverdag
  • Har lyst til og kan indgå i tværfagligt samarbejde med andet sundhedspersonale
  • Er interesseret i og parat til faglig udvikling
  • Orienterer dig og er loyal overfor vedtagne beslutninger, kollegiale, ledelsesmæssige samt politiske
  • Udviser fleksibilitet og prioriterer nærvær på arbejdspladsen højt

Hvad får du hos os?

  • En arbejdsplads med fokus på helhedspleje og borgeren i centrum
  • En arbejdsplads med høj faglighed og masser af grin
  • Et tilpasset oplæringsforløb med udgangspunkt i dit erfaringsniveau og med en fast kollega som mentor
  • Tværfagligt samarbejde med bl.a. sygeplejersker, fys- og ergoterapeuter samt visitationen
  • En ledelse, som altid er åben for nye idéer, aktiv feedback og udviklingstiltag
  • Opmærksomhed på balance mellem arbejds- og privatliv
  • 28 - 37 timer i gennemsnit pr. uge (eller efter aftale)

Praktisk info

  • Tiltrædelse: 1. december eller tidligere efter aftale
  • Ansøgningsfrist: 24. oktober 2025 – men vi afholder samtaler og ansætter løbende, så vent ikke!
  • Arbejdssted: Hjallerup Erhvervspark 2, 9320 Hjallerup
  • Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst

Til samtalen må du meget gerne fortælle os om dine erfaringer med rehabilitering, herunder velfærdsteknologi - gerne med konkrete eksempler, hvis du har sådan nogle med dig. Fortæl her også gerne, hvad du tænker om et godt arbejdsmiljø, hvad der er vigtigt for dig og hvordan vi kan sikre, at du kommer til at trives bedst hos netop os.

📞 Vil du vide mere?

Kontakt afdelingsleder Maria Andreasen på Maria.m.andreasen@99454545.dk / tlf. 99454481

Vi glæder os til at høre fra dig – måske er det dig, der bliver vores nye kollega!

 

Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende: 

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. 
  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsessamtale forventes afholdt: Løbende samtaler
Ugentlig arbejdstid: 28-37 timer
Startdato forventes: 1. december eller tidligere efter aftale
BRØNDERSLEV KOMMUNE
Ny Rådhusplads 1 - 9700 Brønderslev
Raadhus@99454545.dk
Læs tilgængelighedserklæringen her
a>