SSA søges til Helhedsplejen i Brønderslev

Vil du være med fra starten, når vi pr. 1. december 2025 sætter Helhedsplejen i gang?
Vi søger en engageret SSA til en fast stilling med udgangspunkt i 37 timer pr. uge og dagvagt. Du får mulighed for at vælge, om du ønsker weekendvagt hver 2. weekend eller 2/4-løsning.


I Brønderslev Kommune står Hjemmeplejen netop nu over for implementering af selvstyrende teams/faste teams for borgeren og samler Sygeplejen og Hjemmeplejen i én fælles organisation - Helhedsplejen. Det betyder bl.a. mere samarbejde og bedre sammenhæng for borgerne samtidig med vi stadig har stor fokus på fagligheden – og du kan være med helt fra starten!

Vi har en arbejdsplads hvor humor og faglig stolthed kombineres på fineste vis.
Vi vægter både personlighed, engagement og samarbejdsevner højt, ligesom din evne til at arbejde løsningsorienteret anerkendes.
For os er det vigtigt at sætte vores borgere i centrum så derfor er det er forudsætning at vi arbejder tværfagligt med både terapeuter, Visitationen, læger, sygeplejersker og social- og sundhedsfagligt personale. Der vil ligeledes være et stort fokus mod de sygeplejefaglige opgaver. 
Vi ønsker den bedste arbejdsplads og derfor samles vi hver morgen til triagering af borgere, det har en positiv effekt på arbejdsmiljøet og vores faglige udvikling. 


 Vi har brug for at du:

  • er uddannet SSA
  • er nysgerrig på at lære
  • vil være en del af at fagligt fællesskab
  • kan træffe beslutninger, både selvstændigt og i samarbejde med andre
  • bidrager med godt humør


 Dine opgaver vil være:

  •  have fokus på kerneopgaven og varetage delegerede sygeplejeopgaver
  •  at arbejde rehabiliterende og sundhedsfremmende
  •  deltage i triagering på morgenmøder
  •  at reflektere og dokumentere inden for omsorgssystemer
  •  arbejde i samspil med borgeren
  •  tværfagligt samarbejde
  •  bidrage til det gode arbejdsmiljø

 

Vi kan tilbyde:

  • 37 timer i gennemsnit pr. uge eller timeantal efter aftale
  • Stor indflydelse på timeantal og udvikling af afdelingen
  • Fortrinsvis dagvagter
  • Weekendvagt hver 2. weekend eller 2/4 løsning 
  • Tilpasset oplæringsforløb, hvor du som en del af din introduktion vil blive tilknyttet en kollega, der hjælper dig med at få den bedste start hos os
  • Løbende opfølgning med din nærmeste leder i introperioden
  • Små teams med faste møder, hvor der er fokus på faglig og kollegial sparring og der er løbende mulighed for sparring med kollegaer
  • Har du andre ønsker så tøv ikke med at kontakte os

 

Stillingen vil primært være tilknyttet Team Centrum og Team Vestby.  

Ansøgningsfrist d. 14.12.25

Vi forventer at afholde samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning 😊

 

Stillingen ønskes besat 01.01.2026 eller tidligere efter aftale

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristina på tlf. 99454713 eller afdelingsleder Mette på tlf. 99455985.


 
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsessamtale forventes afholdt: Løbende samtaler
Ugentlig arbejdstid: 37 timer eller efter aftale
Startdato forventes: 01.01.2026 eller snarest derefter
BRØNDERSLEV KOMMUNE
Ny Rådhusplads 1 - 9700 Brønderslev
Raadhus@99454545.dk
Læs tilgængelighedserklæringen her
a>